fbpx

Mentalitet og overbevisninger – B2B

Hvor meget betyder din mentale tilstand for dine evner til at præstere dit bedste?

Gang på gang har vi stillet sælgere dette spørgsmål, og næsten altid ligger svaret på mellem 70-100 %. Med andre ord betyder den mentale tilstand rigtig meget for vores resultater. Meget få sælgere har lært at være bevidste om samt opbygge mentale kompetencer.

Uanset hvor gode produkter eller salgsteknikker du besidder, så kommer du først “ud over rampen”, når du mentalt har den rette tilstand. Alt for mange sælgere gennemfører møder på “autopiloten”, hvor skarpheden forsvinder, og katastroferne sker. Derfor er træning af mentalitet og overbevisninger væsentlig for, at du får succes.

Læringsemner:

  • Evne til at sætte mig op til et møde mentalt, så jeg bliver nærværende og fokuseret på hvert eneste kundemøde
  • Evne til at flytte min tilstand fra at frygte et nederlag til at glæde mig til at sejre
  • Evne til at parkere ekstern “støj” og fokusere på egen adfærd og kompetence
  • Evne til at styrke mine overbevisninger til produkt, pris, marked og mig selv
  • Evne til at rejse mig lynhurtigt, når jeg har tabt, så nederlag ikke sidder i mig for længe og ødelægger yderligere muligheder
  • Evne til at sikre fuld fokus og årvågenhed i min performance og undgå at gå på “autopilot”
  • Evne til at skabe balance mellem performance og restitution, så jeg ikke bliver udbrændt
  • Evne til at kunne motivere mig selv, når jeg har været i mit job i længere tid, så jeg ikke går i stå