fbpx

Opbygning af vindermentalitet – generel ledelse

At være en god mentaltræner er en særdeles vigtig kvalitet i lederrollen. I en krævende og travl business-verden udsættes medarbejderne konstant for påvirkninger af både positiv og negativ karakter. En god leder skal derfor have indsigt i de mentale mekanismer, og hvordan han/hun via denne indsigt formår at skabe bedre selvtillid, fokus og energi. Samtidig er det vigtigt, at lederen formår at opbygge vindermentalitet gennem stolthed ved arbejdspladsen og fællesskab om projekter og mål.

Læringsemner:

  • Evne til at opbygge positive og stimulerende overbevisninger til virksomheden, opgaverne, strategierne og markedet, så medarbejderne ikke har dårlige holdninger og overbevisninger, der hæmmer opgaveløsningen og attituden
  • Evne til at motivere og samle medarbejderne om virksomhedens mål og visioner, således at medarbejderne forstår egen vigtighed og kan føle sig stolte af at være en del at teamet
  • Evne til at få medarbejderne til at fokusere bedre på mål og proces
  • Evne til at få medarbejderne til at kigge indad under pres, og når de mislykkedes. Dette for at minimere, at medarbejderne fokuserer på undskyldninger og udfordringer, der handler om forhold, de ikke kan gøre noget ved
  • Evne til at stemple medarbejderne ind mentalt – hver dag – så de har fokus på muligheder, mål og processer og ikke taber momentum pga. fokus på ligegyldige ting og forhold
  • Evne til at stimulere medarbejderne med løbende og nye udfordringer, så lederen ikke ser nogen som selvkørende men lærer at indse, at ALLE – også de bedste medarbejdere – skal stimuleres