Planlægning – generel ledelse
”Erobring” af tiden er blevet en nøglefaktor i den travle verden, vi i dag lever i. At erobre egen tid handler reelt om at overtage styring over egne aktiviteter. Mange bliver drevet rundt i manegen pga. opgaver, der er planlagt dårligt samt ikke mindst ydre påvirkninger fra kolleger og kunder. Konsekvensen bliver ofte stress og manglende opfyldelse af mål og deadlines. Samtidig kan konsekvensen blive, at lederen ikke får udført de opgaver, der handler om at hjælpe, udvikle og motivere medarbejderne til at nå sine opgaver og mål – altså reel ledelsesarbejde.
Læringsemner:
- Opbygning af en holdning til og et mindset omkring planlægning, der sikrer, at disciplinen tages seriøst. Alt sammen for at undgå, at planlægning kun bliver et midlertidigt projekt, hvor problemerne så hurtigt vender tilbage
- Evne til at kunne arbejde og tænke proaktivt, hvor lederen planlægger faste rutiner og opgaver, der sikrer, at lederen kommer bedre på forkant
- Evne til at kunne udarbejde et ledelseskoncept og en årsplan, der sikrer, at alle medarbejderne får den nødvendige opmærksomhed på en god og løbende måde, samtidig med at alle relevante ledelsesopgaver bliver gennemført
- Opbygning af et lavpraktisk planlægningssystem, der sikrer dagligt overblik over aftaler og opgaver