fbpx

Salgstræning

 


Vil du gerne hæve dine resultater?

Salget er nøglen til succes. Vi fjerner sælgernes hænder fra autopiloten og skaber fokus og opmærksomhed på de facetter der skaber den store forskel.

Gennem vores forløb, vil du opdage, hvor meget der kan nørdes og hvor lidt, der ofte skal korrigeres. Altsammen for at knække koden til mere omsætning. Vi elsker at gøre både erfarne og uerfarne sælgere endnu dygtigere. Gennem vores forløb får du en række gode muligheder, som hjælper dig med at vurdere, hvor du kan sætte ind mod dit næste niveau.

Herunder kan du læse mere om, hvordan et salgstræningsforløb kan sættes op, og du kan også se vores menukort, som viser, hvilket emner vi kan byde på i et forløb.

Procesforløb for samarbejde (en sæson)

En proces eller en sæson omkring salgstræning kan sammensættes på utrolig mange måder. Afgørende for resultaterne er, at teori og praksis kombineres i forløbet. Derfor bør et forløb både omfatte aktiviteter i undervisningslokalet, men også i den virklige verden. I den nedenstående model kan du se forskellige aktivitetsmuligheder, som kan bygges ind i et forløb eller en sæson. Et forløb kan gennemføres over en periode fra 3 måneder og op til 2 år. Via ikonbeskrivelsen under modellen, kan du læse mere om, hvad de enkelte tiltag eller aktiviteter omhandler.

Ikonforklaring

For at sikre et forløb, der bliver bygget bedst muligt op til dig og din salgsorganisation, er det vigtigt at gennemføre en god foranalyse før processen starter. Foranalysen aftales individuelt med dig som beslutningstager. Vi vurderer sammen, hvilke aktiviteter, der er centrale i foranalysen. Her kan der vælges mellem interviews af både ledere og sælgere, sambesøg med udvalgte sælgere og personanalyser  (DISC) af sælgerne. Formålet er at opnå et godt kendskab til kulturen, sælgernes udfordringer samt deres nuværende kompetenceniveau. En foranalyse kan både være et formøde på teams eller et fysisk besøg i virksomheden.

Når analysen afsluttes, så planlægger vi i fællesskab den videre proces. Her vælger vi mål og indhold for de enkelte workshops  og aktiviteter (med udgangspunkt i menukortet). Vi samarbejder desuden om den praktiske gennemførsel af uddannelsen, og også hvordan vi  bedst motiverer og informere sælgerne. Vi drøfter desuden, hvorvidt de enkelte deltagere har individuelle uddannelsesbehov. Herudover planlægger vi sammen praktik omkring gennemførelse af forløbet (valg af sted, tid, invitation m.v.)

Vores salgsworkshops gennemføres fra 4 timer til en hel dag. Dagene bliver gennemført med høj grad af deltageraktivering for at sikre motivation og ejerskab for processen. På salgsworkshops leverer og fortolker vi de værktøjer, der er udvalgt fra menukortene. Det er kan være værdifuldt, at der bliver udarbejdet en Playbook fra salgsuddannelsen, som sikrer, at både nuværende og fremtidige sælgere nemmere kan arbejde videre med uddannelsen.

Ingen bliver dygtigere alene af at deltage på en salgsworkshop eller et kursus. Det er afgørende, at den enkelte sælger får udarbejdet en personlig handlingsplan. Vores opgave er at inspirere og motivere den enkelte sælger så godt, at han/hun har lyst til at arbejde videre med udvalgte emner fra workshoppen. Vi opfordrer derfor sælgerne til at udarbejde en personlig handlingsplan, og at lederen følger op på denne handlingsplan mellem de enkelte workshops. Altsammen for at sikre så godt et udbytte som muligt af forløbet.

For at sikre en ekstra lyst og motivation for at arbejde med værktøjerne fra workshoppen, tilbyder vi at udarbejde en E-test eller digital opgave. Det foregår på den måde, at vi ca. 2-4 uger efter en workshop udarbejder en digital test eller opgave, som vi udsender til sælgerne via et digitalt link. Opgaverne relaterer sig til den gennemførte workshop. E-testen har det primære fordel at sikre både fokus og motivation på at arbejde med værktøjerne. Coachers retter de udfyldte E-tests og medbringer resultaterne til den næste workshops. Her bruger vi resultaterne til at repetere forståelsen samt at evaluere praktiske erfaringer.

Når sælgerne har været på en workshop, rammer hverdagen hurtigt, og her kan der være behov for coaching af den enkelte sælger. Såfremt lederen ikke selv ønsker eller har tid til at coache sælgeren i processen med at arbejde med værktøjerne, så kan Coachers hjælpe med denne opgave. Vi vil her tage udgangspunkt i den personlige handlingsplan, som sælgeren udarbejdede på workshoppen. Coaching arrangeres typisk på den måde, at vi besøger virksomheden en halv eller hel dag, hvor sælgerne så på skift får en session af vores salgscoach.

Sambesøg handler ret beset om at se sælgeren “spille kamp”, hvilket vil sige, at vi deltager på rigtige kundemøder. Fordelene ved sambesøg er mange, Den enkelte sælger får nogle meget målrettede og personlige input. Herudover vil vi i Coachers bliver bedre til at komme med idéer til indsatsområder på salgsworkshops. Introduktionen til kunden er vigtig; denne aftaler vi individuelt, så der er tryghed omkring vores rolle på sambesøgene. Typisk fortæller vi kunden, at vi er med som ekstern konsulent for at lære mere om virksomheden og deres produkter.

Ordet eksamen skaber en ekstra opmærksomhed omkring det at få lært bestemte begreber eller værktøjer. Såfremt kulturen passer til det, så kan vi tilbyde, at hele salgsuddannelsen afsluttes med en salgseksamen. Her kan vi aftale, at en del af eksamen kan være mundtlig – enten som afsluttende rollespil eller som nogle teoretiske spørgsmål. Vi aftaler også, hvorvidt der skal udarbejdes personlige diplomer, og om der skal være karaktergivning.

Prøvekøb betyder, at vi opsætter besøg eller kundehenvendelser, hvor kunderne er mysteryshoppere. På den måde, kan vi følge og teste kundernes oplevelser. Vi kan fornemme om medarbejderne får opbygget de kompetencer, som ønskes. Vi kan opsætte prøvekøb på mange forskellige måder. Både som fysiske møder, digitale henvendelser eller telefoniske forespørgsler.

Gennem vores søsterselskab Salgsklubben, tilbyder vi digitale onlinekurser. Dette betyder, at du kan få ekstra hjælp til at implementere salgsuddannelsen. Ved hjælp af de forskellige programmer i Salgsklubben, kan du vælge at se udvalgte videoer undervejs i et salgsudviklingsforløb. Dette vil hjælpe med at få læringen godt på plads fra fysiske workshops. Du kan lave en firmaaftale med Salgsklubben, hvor vi sammensætter et onlinekursusforløb, der passer til netop jeres behov og størrelse af salgsorganisation.

Når en sæson eller et forløb er afsluttet, så vil vi i fællesskab med dig foretage en evaluering af forløbet. Her vurderer vi om vi har opnået de mål vi satte for forløbet. Vi vurderer også om samarbejdet har fungeret som forventet. Der vil også være nogle gode råd til dig som leder omkring, hvordan du kan fastholde momentum og fokus fremadrettet. I evalueringen kan du også vurdere, om du ønsker at fortsætte samarbejde med Coachers og i givet fald hvordan. Der kan også være behov for at drøfte, hvordan vi opsamler nye sælgere, der kommer til.

Specielle aktiviteter vi kan tilbyde for salgsstyrken

Hvis du har behov for en særlig aktivitet for din salgsstyrke, kan vi tilbyde en række forskellige muligheder. Vi opbygger aktiviteten præcist til den opgave, du ønsker løst. Kontakt os gerne for en nærmere dialog.

Mødebookning (attackdag)

Det at booke møder med nye kunder er for mange sælgere en udfordring rent mentalt og bliver ofte en slags overspringshandling, man gerne undgår. Samtidig er opgaven altafgørende for sælgerens succes. Vi tilbyder derfor at gennemføre en live teamaktivitet, der kombinerer teori med praktiske opkald.

Vi har gode erfaringer med, at denne aktivitet kan hæve både hitrate og resultater i mødebookningen. Læs mere om mødebookning

Messetræning

Det koster en formue i både tid og penge at deltage på messer. Altafgørende for succes på en messe er, at teamet (ledere, sælgere, supportere mv.) har en klar strategi med messen, og at teamet er toptunede mentalt.

Coachers kan gennemføre en messetræning, hvor vi både tager fat i strategi, adfærd, mentalitet og attitude. Læs mere om messetræning

Kick-off

Når du har behov for at samle salgsstyrken omkring en ny periode eller start på et nyt projekt, kan det være oplagt at kickstarte denne situation med en kick-off. Ved at samle salgsstyrken i selskab med Coachers kan vi sikre både energi, fokus og rette mentalitet til opgaven.

Coachers sammensætter altid en kick-off i samarbejde med dig som kunde.  Læs mere om kick-off

Sådan får du resultater med salgstræning

At lykkes med salgstræning er ikke nemt, og det kræver, at både konsulenten og kunden både ved og gør, hvad der skal til. Gennem mange år i felten, har vi klare holdninger til, hvilke forudsætninger, der skal være opfyldte. De væsentligste kommer her:

 

  • Ledelsesinvolvering, som betyder, at lederen hos kunden bør investere i processen og være en meget aktiv del af forløbet.
  • Cases fra virkeligheden, som sikrer en høj relevans og genkendelighed, der gør at deltagerne lærer bedre og mere
  • Aktivering af sælgerne i undervisningen
  • Originalitet, og her menes, at sælgerne skal bevare sin egen stil og ikke udvikles til robotter uden nerve og personlighed
  • Styresystemer og principper, hvilket betyder, at sælgerne skal lære at tænke i nogle grundstrukturer, som huske bedre
  • Handling, hvilket vil sige, at sælgerne skal udarbejde handlingsplaner og måles på handling

Etik

Vores etik omkring salgstræning er, at salg aldrig må blive pistolsalg. Vi tror på værdien af langsigtede relationer, og derfor skal kunden aldrig sælges noget, han/hun ikke har brug for eller som blot tjener til formål, at sælger tjener penge. Coachers stiller kun op til træningsforløb, der har til formål at sikre kunden en ordentlig oplevelse.